Tag med Anton og hans familie på en stemningsfuld vandring gennem Nordbys historiske gader. Fortællingen er en kombination af fiktion og virkelighed, hvor mysteriet om en forsvunden kaptajn vækkes til live. Undervejs møder I steder, der fortæller om Fanøs rige søfartshistorie, gamle skikke og liv tæt på havet.
Historien starter ved færgelejet og fører jer gennem byen til ikoniske steder som Fanø Krogaard, Realen og Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling, før den slutter ved havnefronten, hvor alt bindes sammen i en smuk afslutning.
Turen er velegnet til børnefamilier, og stemningen er let uhyggelig - lige nok til at give et sug i maven, uden at det bliver for voldsomt. Undervejs er der mystik, historiske glimt og et strejf af eventyr, som gør Fanøs fortid levende for både børn og voksne.
Opdateret af: Vadehavskysten | info@vadehavskysten.dk